Denne specialudgave af Sand And Sea tager, ligesom originalversionen, udgangspunkt i tang, strandkål og andre smagsgivere fra hav og strand. I udgaven her får disse selskab af rav, der får sin smag og aroma fra den hærdede og saltvandsbearbejdede harpiks fra forhistoriske nåletræer. Det tilfører ginnen en nærmest ubeskrivelig dimension af olierede, citrusagtige, mineralske og bittersøde noter. Resultatet er en forunderlig udgave af Sand and Sea, som i forvejen indeholder mange lag, der spænder fra dyb umami til en fin sødmefuldhed.
Primære smagsgivere
Strandkål, strandbede, strandsennep, sukkertang, havtorn, enebær og rav.
Destillat og alkoholstyrke
Kartoffel og bygmalt. 45%.
-
Distilled Sand and Sea har vundet guldmedalje i en blindsmagning på Berlin International Spirit Competition i 2016. Selvsamme år vandt den også produktkategorien i kokkekonkurrencen 'Sol over Gudhjem', hvor et panel af telentfulde kokke lod den sejre blandt et hårdt felt.
-
Toniparring
Fever-Tree Refreshingly Light Indian
Fentimans Connoisseurs
Blandes 1:4
Garneringsforslag
Tørret tang
Havtornbær
-
Ground Elder’s Amber
4 cl Sand and Sea Amber
2 cl skvalderkålsirup
6 stikkelsbær og 3 klaser solbær
1. Sirup: Opvarm i en gryde 250 ml vand, 250 ml laktofermenteret gulerodsjuice, 500 g sukker og 50 g skvalderkål, indtil sukkeret er opløst. Si og afkøl siruppen.
2. Hæld gin og bær i en shaker og mos bærrene.
3. Tilfør nu siruppen og fyld en shaker med is. Shake grundigt og brug derefter en si, når du hælder væsken ned i et glas på stilk fyldt med isterninger.
4. Garnér med blomst fra skvalderkål.