Gratis levering i Danmark ved ordrer over 300 DKK, eller hent selv din ordre ved vores destilleri for 0 DKK.

Søg
da
  • en
  • da
Layer 1

Layer 1

Distilled Sand and Sea - Rav

Denne specialudgave af Sand And Sea tager ligesom originalversionen afsæt i tang, strandkål og andre smagsgivere fra hav og strand. I udgaven her får de selskab af rav, der får sin smag og aroma fra den hærdede og saltvandsbearbejdede harpiks fra forhistoriske nåletræer. Det tilfører ginnen en nærmest ubeskrivelig dimension af olierede, citrusagtige, mineralske og bittersøde noter. Resultatet er en forunderlig udgave af Sand And Sea, som i forvejen indeholder mange lag, der spænder fra dyb umami til en fin sødmefuldhed.

Primære smagsgivere
Strandkål, strandbede, strandsennep, sukkertang, havtorn, enebær og rav.

Destillat og alkoholstyrke
Kartoffel og bygmalt. 45%.

Anerkendelser
Distilled Sand and Sea har vundet guldmedalje i en blindsmagning på Berlin International Spirit Competition i 2016. Selvsamme år vandt den også produktkategorien i kokkekonkurrencen 'Sol over Gudhjem', hvor et panel af telentfulde kokke lod den sejre blandt et hårdt felt.

G&T-og cocktailopskrifter med Distilled Sand And Sea Amber infused

Søg