Njord er bredt kendt for deres avantgarde-gins, og her udfordrer de den klassiske absintsmag ved at tilføje utraditionelle urter og reducere de søde lakridsnoter. Det første batch af absint blev lavet eksklusivt til musikfestivalen Northside og blev en kæmpe succes.
Absinten er fremstillet af destilleret fennikel, anisfrø, malurt, æble, anisisop og cubansk oregano fra destilleriets have. Den grønne farve stammer fra en skånsom infusion af brændenælde. Resultatet er en delikat harmoni mellem lakridsagtige og urteagtige noter med en mild malurtbitterhed i baggrunden.
Lad den mystiske og fantastiske grønne fe – synlig på frontetiketten og dybt integreret i væsken – guide dine sanser ind i et eventyrligt univers af bevidsthedsudvidende vibes.
Nyd den rent eller med citronsodavand eller cola.
Alkoholstyrke: 66,6% Vol.