Quinine Bikini Martinien er cocktailen, som hører sig til efter en lang og varm dag ved stranden. De forfriskende noter fra passionsfrugten og citronjuicen balancerer perfekt med den bittersøde smag i vores Distilled Comeback Quinine. Ginnen er bygget op af det delikate bittersøde udtryk parret med florale noter og en citrus aroma, der helt til sidst støttes af et mildt hvededestillat.
5 cl Distilled Comeback Quinine
2 cl sukkersirup (lige dele kogende/varmt vand og sukker blandet)
2 ½ - 3 passionsfrugter (½ til pynt)
3 cl friskpresset citronsaft
1. Hæld alle ingredienserne i en shaker og ryst.
2. Si det to gange over i et afkølet coupéglas.
3. Pynt med en halveret passionsfrugt.
Skål!
Denne Njord er en hyldest til idéen om at kombinere genbrug med udvikling af nye smage. Comeback Quinine er baseret på urter, bær og blomster, der tidligere har været brugt i Njord Ligalabs hjemmelavede cinchonabark-baserede tonicsirup. I denne gin gør de et comeback, når de genbruges og destilleres sammen med bl.a. enebær. Resultatet er sarte bittersøde noter, der folder sig ud sammen med blomstrede og citrusprægede aromaer ovenpå det milde hvededestillat. Comeback Quinine findes også i en Njord Ligalab version, hvor ginnen fortyndes med den hjemmelavede tonicsirup, som den er baseret på.
Hvis du gerne vil vide mere om vores spiritus og modtage særlige tilbud året rundt, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev i bunden af vores side.
MitID Alderskontrol
Ny dansk lovgivning kræver MitID aldersverificering ved onlinekøb af alkohol og tobak.
Noget gik galt
Vilkår og betingelser
Accepter vores handelsbetingelser.