Nyd 3 cocktails og 3 spiritusser – og få inspiration til dine egne julecocktails i Njords smukke destilleri på Sydhavnen i Aarhus, som danner ramme om denne specielle julesmagning.
Destillatørerne og cocktail-kreatørerne fra Njord afholder som noget nyt en jule-smagning, hvor du kan nyde tre forskellige cocktails, som de har udviklet til højtiden. Du vil naturligvis også få serveret de tre Njord-spiritusser, som indgår i de tre cocktails.
På dagen serveres bl.a. årets aftapning af den fadlagerede ginbaserede kirsebærlikør Merry Cherry, der fx er fremragende til julens risalamande, ligesom Merry Cherry også indgår i den friske og julesøde cocktail Cherry Christmas med bl.a. Njords egenudviklede cocktailsauce.
På smagningen serveres også Njords frugtige vermouth med sødmefulde julenoter fra bl.a. kanel og stjerneanis. Vermouthen indgår derfor naturligvis i en af de cocktails, Njord serverer, ligesom du også nyder den rent.
Hvad end dine cocktails skal bruges til årets julefrokoster, juleaften eller blot som en måde at forsøde decemberdagene på, så vil eksperterne fra Njord denne fredag eftermiddag give dig inspiration til og vejledning i, hvordan du nemt kan lave julecocktails med dybde og intensitet, som hele familien vil omfavne.
I løbet af de 2 timer kommer du i kraft af Njords egenskab som destilleri og cocktail-hus på en underholdende måde ned i fremstillingen af både spiritusser og cocktails.
Hvad er inkluderet?
- Cirka 2 timer oplevelse på destilleriet midt i Aarhus
- Indføring i ginnens, spiritussens og cocktailens verden - og i Njords historie
- Servering af 3 forskellige julecocktails fra Njord
- Servering af de 3 forskellige spiritusser, der benyttes i julecocktailene
- Snacks og vand under arrangementet
- En afsluttende flydende overraskelse
MitID Age Verification
New Danish legislation requires MitID age verification for online purchases of alcohol and tobacco.
Something went wrong
Terms and conditions
Accept our terms and conditions.